Min weekend :)

Hej alle sammen

Saa kommer der endnu en lille hilsen fra mig.

Weekenden har simpelthen vaeret helt booket. Jeg har haft saa meget at se til.

Fredag aften havde jeg hygge sammen med 3 andre danskere paa en lokal restaurant i Usa-river, hvor vi spillede 4-mands vest helt indtil klokken blev 23.30.

Lordag stod i valdfaldenes tegn.

Jeg var nemlig ude at se et vandfald sammen med 2 tyskere, en fra Indunesien, Maria og Maria. det var simpelthen det flotteste jeg har set laenge! Et rigtig flot vandfald ligesom paa film. Noj – Det var flot!

Dagen startede ud fra Usa-river klokken 9, hvor vi hentede madpakker paa en lokal restaurant og herefter tog vi en bus ud til Moshi sammen med vores guide ved navn Justin. Da vi kom til Moshi skiftede vi over til en dala dala og tog denne lidt ud af byen og op af et bjerg.Da vi kom et stykke op en bjerget stoppede vores dala dala og resten af turen stod paa bjergvandring. Det var bare saa haardt i 30 grader og skinnende solskin (i begyndelsen ).            Udsigten fra bjerget ud over byen var simpelthen saa flot! Det var helt vildt.. Generelt var turen hel fantastisk. Naturen omkring var ogsaa bare saa flot. Helt ligesom at gaa i Sverige ved nogle kilder og se den flotte natur.

Vi kom fra til dette flotte vandfald og nod det nogle for minutter for pludselig styrt regner det. Det er slet ikke til at vaere udenfor og vi finder derfor ly og spiser vores madpakker. Det var bare saa god en madpakke! Der var alt lige fra kage til bananer til gulerodder til sandwish og kylling. Mums! En knaldhamrende god madpakke. Regnen var ikke holdt helt op, da vi besluttede os for at gaa videre. Det varede dog ikke saa lang tid for solen atter stod klar paa himlen og det begyndte at vaere haardt at gaa igen Men ned af bjerget var udsigten endnu mere ubeskrivelig! Det var bare saa flot. Vi kom godt nok af bjerget og hen til Moshi, hvor vi fandt en bus hjem til Usa-river.

Da vi kom hjem til Usa-river blev vi med det samme inviteret ud at spise sammen med de andre danskere. Saa vi endte paa en rigtig god lokal restaurant, hvor vi fik noget rigtig godt kylling,  ko og bananer Dagen sluttede af med et spil pool og hygge omkring poolbordet.

Sondag stod paa en tur i kirke. Fantastisk tur i dag. Jeg havde faaet de andre danskere til at tage med i kirke, saa vi var i alt 10. Jeg spillede igen i dag og det gik rigtig godt.
Efter kirke blev jeg inviteret hjem til en ved navn Elisante fra mit band. Hans far var pastor og det ville glaede hele familien rigtig meget, hvis jeg kom med derhjem. Da vi kom derhen stod der den store middagsmad klar paa bordet.. Chapati, kage, appelsiner, nodder, the, kaffe og alt muligt andet godt. Det var rigtig hyggeligt og laererigt. Jeg laerte lidt om deres tro hernede og horte en masse andre ting. Jeg laerte blandt andet at gaa med en spand vand paa hovedet uden at holde den med haenderne. Jeg har selv et billede af det

Familien var iniviteret til en graduation i deres familie til klokken 13 og de spurgte paent om jeg ville med. Da jeg ikke havde andre planer for dagen besluttede jeg mig for at tage med. Det endte med et rigtig godt resultat. Det var bare saa hyggeligt og trods jeg var den eneste hvide til hele selskabet, blev der ikke gjort forskel paa mig og de andre. Rigtig god oplevelse
Dagen sluttede af sondag aften med at Maria og jeg blev inviteret hjem til Mamas soster paa aftensmad. Vi skulle selv lave chapati, ris og gronsager, saa jeg har nu ogsaa laert at lave chapatis

Dette var slutningen paa min fantastiske weekend!
Rigtig god og laererig og jeg vil helt sikkert ikke glemme den..

Ha det godt alle sammen indtil vi ses.

Knus og Kram

Nicoline Mortensen

Hej Alle sammen

Til dem som ikke vidste det, saa havde jeg fodselsdag i gaar

Jeg lavede simpelthen saa mange ting i gaar og havde en fantastisk dag!!

Dagen startede ud med morgensang paa sengen af ejersboerne. Siden jeg har skrevet herinde sidst er der flyttet to aeldre mennesker ind hjemme hos Mama Kisanga. Det er foraeldrene til den afdode Jakob Ejersbo. De er nogle helt fantastiske og sode mennesker og de har gjort mit ophold hos familien Kisanga meget bedre..

Herefter kom jeg i skole og fik det ene fodselsdagsbrev efter det andet
Hele min 5A klasse havde individuelt lavet fodseldagskort til mig, saa jeg fik 70 blot fra dem <3 De er saa sode..

Efter jeg var en tur paa internettet gik jeg hjem og slappede lidt af med en super spaendende bog inden jeg skulle op og spise med 13 andre danskere

Det var vildt hyggeligt til middagen. Middagen stod paa ris, kodboller, bonner, spinat, salat og til dessert var der kaffe/the/kacao samt et frugtfad og en kage til hver. Jeg holdte min fodselsdag paa en lokal restaurent her i byen. Ejeren hedder Salmone og hun havde pyntet fint op i hele hendes restaurent og jeg blev derfor flot fejret..

I gave fik:
En flot afrikansk pung
2 saet oreringe
En afrikansk traedukke
En Tanga (hvilket er et stykke stof som man kan bruge til alverden hernede )

Efter de fleste var taget hjem tog Karen, Bertiel, Maria og jeg over paa en anden lokal reataurent i byen for at faa en ol og et spil 4 mandsvest… Det var laekkert afslappende og rigtig hyggeligt..

Vi endte med at spise paa dette andet lokale sted og sluttede af ved 22 tiden, hvor vi alle var godt traette og maette

Jeg havde en vidunderlig og uforglemmelig dag…

Der er pres for for tiden, fordi Maria (min vaerelseskammerat) rejser herfra allerede naeste fredag og vi skal ud og se en masse inden da
F.eks. skal vi ud og se et vandfald paa lordag og en retsal paa tirsdag
Saa det skal der nok komme noget ind paa bloggen af

Nu ved i i hvert fald, hvorfor det kan vaer et stykke tid inden jeg skriver igen..
Kaerlig hilsen Nicoline

Zanzibar med Jeppe

Hej igen alle sammen.

Saa kom der en lille hilsen fra lille mig i Afrika igen. Denne gang med en lidt mere luksus historie. Jeppe og jeg har nemlig vaeret paa Zanzibar

Det har vaeret en hel fantastisk uge.

Det startede ud med 2 afslapningsdage i solen og hvor vi nod hinandens selsskab.
Paa 3 dagen var vi ovre og besoge mine venner fra platformen. Det var nu hel vildt rart at se dem alle sammen igen og hore om deres placeringer mm. Saa kunne man lidt bedre sammenligne med, hvordan man selv havde det.
Den 4 dag var vi ude paa en “Blue safari”. Det gik ud med en snorkle tur ud til et koralrev, ud at se en bao “bab trae” og en hel vild fed svommetur i nogle kratre af en slags – Denne tur var hel fantastisk og sluttede af med, at vi alle spiste hjemme hos en lokal taxamand. Her fik Jeppe ogsaa provet at spise paa gulvet, hvilket han havde lidt besvaer med Hehe..
Den 5 dag slappede vi egentligt bare af og nod hinanden endnu mere.
Den 6 dag slappede vi derimod ikke blot af. Vi var her ovre for at se aber i “Jozani forest”, hvilket var en slags abepark
Rigtig fed oplevelse og Jeppe og jeg provede at staa kun 30 cm fra en abe paa et tidspunkt! Saa heller ikke her var der nogle klager. Om aftenen var vi henne og grille og hygge med de andre frivillige fra MS og vi blev der og overnattede, da klokken blev lidt mange og vi var i godt selsskab.
Den 7 dag var vi i Stone Town. Det er hovedstaden paa Zanzibar. Rigtig fed by! HEr saa vi et museum med en vildt flot udsigt, et slave marked fra 1800-tallet og vi smagte min turs bedste is
Den 8 dag var der afslapning for alvor – Jeppe betalte full body massage til mig Mums, det kunne Nicoline godt li’!
Den 9 dag var vi paa skildpadde tur og rundt for at se den by vi har boet i, kaldet Bwejuu. Det var nu rart nok lige at se den by vi har opholdt os i hele ugen.
Den 10 og sidste dag var hjemrejse dagen. Saa den brugte vi paa at tage de sidste billeder, nyde hinanden, kore ind til lufthavnen og her sagde vi pant farvel til hinanden.

Saa alt i alt har det vaeret en hel fantastisk og uforglemmelig tur! Det var rart at se Jeppe igen og hore om alle de ting der er sket derhjemme os jer i lille DK. Det var godt med et lille braek i hverdagen heroppe fra Arusha og jeg er nu tilbage og startede direkte og haardt ud med undervisning om tirsdagen.

Jeg haaber i har det godt derhjemme..

Vi ses om snart en maaned nu

Ha det godt saa lange.

Knus og Kram Nicoline

Nyt fra lille Nicoline

Hej alle sammen derhjemme

Det er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde, så jeg har denne gang en hel del at fortælle. Lad mig starte ud med, at grunden til jeg ikke har skrevet så meget skyldes, at jeg har haft det travlt og samtidig fedt. Så jeg har slet ikke kunne finde tiden til at skrive herinde, hvilket er et godt tegn, ikke sandt?

Oplevelsen med kirkebandet

Siden jeg skrev herinde sidst har jeg haft en hel vild fed oplevelse sammen med det lokale kirkeband, som jeg spiller i. De inviterede mig med til en konkurrence der blev afholdt her i nærheden forrige søndag(altså den 4. september).

Dagen startede ud allerede klokken 6:00 med et bad og herefter gjorde jeg mig klar til konkurrencen. Jeg havde faaet en uniform og alt muligt, saa jeg var rigtig fin. Jeg var henne ved kriken klokken 7, og trods de andre (selvfolgelig) kom for sent, saa kom vi da afsted Vi tog en minibus hen til det sted, hvor konkurrence blev afholdt, hvilket var rigtig hyggeligt. Da vi kom derhen var klokken ca. halv 9 og vi skulle have varet der klokken 8, men saadan er afrika jo Vi startede ud med en gudstjeneste, hvor mit band spillede til melodierne, hvilket varede fra 8.00-10.00. Herefter begyndte konkurrencerne. Der var i alt 5 kategorier, hvor vi var med i den der hed musikbands. Vi vandt sku denne kategori, men der var ogsaa kun os og et andet band De 3 andre var ikke dukket op af uvisse aarsager. Men det var en rigtig fed oplevelse.

Jeg blev paa vejen hjem sat af ved MS huset, for at gaa paa nettet, hvilket var rigtig rart lige at vare paa. Herefter tog jeg hjem og slappede af indtil jeg skulle ud at spise. Maria havde i aften inviteret mig ud at spise, fordi hun har maatte laane penge af mig Saa vi var ude at spise, hvilket var rigtig godt Da vi kom hjem saa jeg lidt af en film og herefter var jeg saa trat, at mine ojne selv lukkede sig i. Saa vi vandt altså og det var så fedt og sjovt at prøve. Det var helt bestemt det rigtige Afrika!! Jeg var den eneste hvide person blandt alle tilskuerne og konkurrenterne.

Affaldet i Usa-river samt det generelle miljø

Det er helt sikkert noget der skal ses før man tror tro på det. Der er et rigtig dårligt affaldssystem her i Usa-river, men faktisk også i resten af Tanzania.

De samler affaldet i bunker forskellige steder i byen og disse bunker prøver de at få fjernet ved at brænde affaldet ca. 1 til 2 gange om ugen. En ting er, at det lugter rigtig meget noget andet er, at det ikke ser godt ud, men det tredje er, at det forurener luften og naturen rigtig meget. Luften hernede er i forvejen meget støvet og tør og det hjælper bestemt ikke på det, at de brænder deres affald af og forurener luften endnu mere.

Inden i byen Arusha er det også rigtig slemt med affald. Folk smider det på vejen, fortovet og hvor de ellers har lyst til det, og det er ikke som hjemme i Danmark, hvor de har store maskiner der kommer og fejer det sammen og samler det op. Hernede bliver det blot liggende og måske brænder de det af engang i mellem, men så er det også sagt.

Det er et rigtig skrækkeligt syn og lugter rigtig meget. Det skal som sagt ses før man kan forstille sig, hvordan det ser ud.

Min weekend (fra d. 9. september til den 11. september).

Weekenden startede ud med en tur til Moshi sammen med mine to veninder Maria og Maria. Den ene pige er hende jeg bor med og den anden pige er en der studere i en by kaldet Makromira, som ligger her i nærheden af Usa-river.

Fredag tog vi en endags tur til byen Moshi, som kun ligger ca. 1 ½ time herfra Usa-river. Vi tog derop fordi der ligger en rigtig fed læddershop og fordi vi havde hørt, at det var en rigtig dejlig afslappende men samtidig flot og god by med gode faciliteter til at shoppe afrikansk i. Da vi kom frem og først kom i gang med at se byen fløj tiden af sted. Først så vi en gade fyldt med en masse butikker og herefter et stort marked fyldt med afrikanske ting. Klokken blev hurtig 13.00 og det var derfor tid til at spise. Vi spiste på et lidt vestligt sted, men nogle gode vestlige retter, hvilket vi nød rigtig meget. Det er godt at få lidt vestligt mad engang i mellem . Efter middagsmaden var vi henne og se laederfabrikken og det viser sig faktisk, at det er en fabrik for handdicapede samt albinoer. Det var et rigtig godt projekt og samtidig en rigtig fed og billig butik. Jeg kobte ikke rigtig noget, men Maria kobte en fed laederstol og fik den sendt hjem og det hele for kun 330 kroner. Saa det er noget kun billigt i forhold til de vestlige landes priser.

Dagen sluttede af i Moshi med en lille is og herefter tog vi hjem ved ca. 17.00. Det havde vaeret en rigtig god dag og vi havde nu faaet set Moshi .
Der er i dag kun 4 dage til Jeppe kommer til Zanzibar, hvor vi skal modes

Jeg har i dag varet her i 71 dage og jeg har 47 dage til jeg kommer hjem

Kwa heri

Nicoline

Salama

Så er det igen blevet tid til lidt nyt fra mig, og selvom det kun er en lille uge siden jeg sidst gav lyd fra mig, har jeg alligevel en del at berette denne gang.

Skolesystemet i Tanzania er indrettet således, at man går 7 år i Primary School, hvor al undervisning foregår på swahili. Herefter er der 4 års Secondary School, hvor al undervisning foregår på engelsk. For at kunne klare springet har de fleste elever brug for ekstra undervisning, pre form 1, som foregår fra septemer og til Secondary School starter i januar. Det er et meget usmart system, hvilket alle er enige om, men det lader ikke til, at det er noget man overvejer at ændre…

Planen var, at vi skulle starte i skole mandag morgen klokken 8. Vi fandt dog ud af i weekenden, at den var lukket mandag pga. muslimerne skulle fejre ramadanen. Saa vi ventede spandt til at starte op tirsdag.

Tirsdag kl. 8 skulle vi så starte undervisningen, men der skulle forst holdes et larermode, som traditionelt bliver holdt hver morgen fra 8 til ca. 8.30. Herefter var min forste lektion med standard 2, hvilket svare til born i alderen 9-10 aar. De skulle have om kroppen og jeg fik derfor lige 30 minutter til at forberede mig i. Denne lektion gik rigtig godt. Vi sang “hoved, skulder, knae og taa”, blot paa engelsk, hviket viste sig at vare en stor succes. Der var dog ikke nogle boger denne dag, fordi noglen til bogskabet pludselig var vak (det sker aabenbart saadan bare lige hernede i afrika ). Den naste lektion var med standard 5, hvor de er ca. 60 elever i alderen 13-14 aar. Vi lavede forst en form for navneleg og herefter var det lige paa og haardt dertil hvor de var kommet i deres engelsk bog. De laste hojt skiftevis og vi svarede bagefter paa sporgsmal i fallesskab, hvilket var rigtig godt og en god oplevelse. Den sidste lektion skulle jeg have med standard 2 klokken 13.30. Jeg spurgte derfor om jeg kunne gaa hjem og spise middagsmad og komme tilbage bagefter, men det sagde en af larerne ikke var nodvendigt, fordi standard 2 skulle slet ikke i skole om eftermiddagen denne dag. Hvorfor de ikke skulle det, har jeg stadig ikke fundet ud af , men jeg konkluderer, at det er fordi det er afrika.

Vores hjem har både bruser og rigtigt toilet, men ingen af delene er ikke altid forbundet til noget vand, så vi bader stadig ved at fylde en balje med koldt vand, som man så pjasker lidt ud over sig selv indtil man får taget mod til sig til at tømme baljen over hovedet på sig selv. Det er dog ikke så slemt som det lyder; faktisk har jeg det fint med at vandet er køligt ( = iskoldt). Toiletbesøgene volder os derimod lidt større kvaler, da vi stadig ikke helt har fundet ud af hvordan praksis er. Da vi ikke kan skylle ud, er det egentlig ikke væsentligt forskelligt fra sid-på-hug-toiletterne, og på begge typer toilet har man har en spand med vand og et lille bæger til rådighed. Herefter kan man saa selv fylde bageret op med vand og skylle ud paa bedste vis. Heldigvis er der et sid-paa-hug toilet, som jeg flittigt bruger, da dette faktisk er mere hygienisk.

Tøjvask foregår også i hånden, og der må jeg tage hatten af for kvinderne hernede; selv det mest beskidte tøj kan de få skinnede rent og hvidt, mens vi skal være heldige hvis vores forsøg resulterer i andet end at vores tøj kommer til at dufte af vaskepulver. Det er dog lidt hyggeligt at sidde og nørkle med at få et par tennissokker rene, så selv den disciplin kan jeg ikke brokke mig over.

Det er heller ikke ligefrem typisk dansk, at små aber løber rundt i området og svinger sig i træerne, som de gør her, så jeg er fint tilfreds med graden af ”luksus”, og føler stadig jeg får oplevet Afrika, om end ikke en lige så fattig og primitiv del af Afrika, som hvad vi oplevede i Kenya.

Generelt går det  rigtigt godt i Usa-river; vi begynder at nærme os en tilstand, som bedst kan beskrives som hverdag, hvilket er skønt! På torsdag skal vi til bryllup hos et agtepar her i Usa-river, hvilket vi glader os rigtig meget til! Jeg har altid haabet at kunne komme til at opleve et afrikansk bryllup, hvilket efter omtale skulle vare en rigtig god fest med meget gang i

Jeg har forresten vaeret afsted i 52 dage og har 67 tilbage!

Mange hilsner fra Afrika

Vandproblemer i Usa-river

Der var problemer med vandet i Kenya, da vi boede paa platformen. Der er nu ogsaa problemer her i Usa-river.

Der er stadig savn paa regn i de lokale omrader hernede i Afrika. Der har ikke regnet lange her, hvor jeg er nu, saa der er vandmangel her ogsaa nu. Der regner lidt oppe i bjergene, som giver lidt vand i vandlobene , men det er stadig ikke nok. Saadan som situationen ser ud lige nu, saa er der ikke mere vand tilbage i regnvandsbeholderne. Selv vores vandstand hjemme hos mama er nu naaet bunden!

Saa hver gang jeg skal i bad faar jeg en spand varmt kogt vand ogsaa har jeg kun denne spand at vaske mig i. Lidt sjovt fordi der er faktisk nok vand i den spand. Man tager en vandkande (af en slags) og bruger den til at halde ud over sig selv.
- Ja, saa er det ogsaa provet !
Men vandproblemet er virkelig stort. Vores mama kober vand til at lave mad af, gaa i bad i og gore rent af og derudover drikke vand. Saa det er en dyr omgang, naar der er vandproblmer.

Saadan som problemet ser ud lige nu i det omraade jeg var ved i Kenya, saa er der stadig ikke kommet mere regn. Ligesom her saa kommer der lidt vand i floden, naar det regner oppe paa bjergene, men det er stadig meget begranset og der er stadig stor mangel paa vand.

Vi krydser derfor fingre for, at der snart begynder at regne igen hernede, saa lokalbefolkningen her i omraadet kan faa deres vandbeholdere fyldt igen og blive fri for at kobe sig frem til vandet.

- Karlig hilsen Nicoline

Pigen og trompeten fandt hinanden i Afrika!

Pigen og trompeten fandt hinanden i Afrika!

Min familie de naste 3 maander :)

Her er lige lidt information om det sted og område, som jeg kommer til at bo i de næste 3 måneder.

Familien jeg bor hos er ”ledet” af husets mor ved navn Gladness, mama Kisanga eller bare mamaJ.

Hun er født i 1962 – hun er altså 47 år og bor her i området der hedder Usa river ca. 20 km fra Arusha. Hun har en mand ved navn William, en dreng ved navn Jimmy og en pige ved navn Evelyn + en dreng med en anden mand. Hendes forhold til sin mand er ikke prangende. De var for nogle år siden ved at blive skilt, men blev ved med at være sammen. Han har lidt alkohol problemer, hvilket hun er lidt træt af, men det lever hun med. Hun har en søster ved navn Margrethe. Margrethe har en søn, Stanley, som går i primary school og ofte tilbringer meget tid her. Derudover har hun, hvis nok to stuepiger. En ved navn Evinly og en ved navn Eva. Eva er her ikke hele tiden, fordi hun er stuepige ved Margrethe, men der er åbenbart ikke lige så meget at lave som her. Evinly er her hele tiden og er den som laver mad til os, vasker op. vasker tøj og alt det andet huslige arbejde. Mama vil fortælle os lidt om Evinly en dag hun har tid til det. For historien om hende er hvis en af de længere forklaringer.

Angående vores mamas arbejde, så er hun opretter og nuværende leder af det center, som jeg kommer til at arbejde på om eftermiddagen. Her er hun en rigtig god pædagog. Inden centeret blev oprettet i år 2000, havde vores mama allerede i to år givet mad og husly til ca. 15 gadebørn i dagtimerne. Gennem hendes møde med Geert (en dansker som arbejder med gadebørn her i Afrika) og den danske bestyrelsesformand Birthe blev der etableret kontakt til danske sponsorer, og centerets første hus blev en realitet. Der er efterfølgende kommet to bygninger mere til. En i 2002 og en i 2007. Centeret indeholder nu i alt ca. 30 børn i alderen mellem 4 og 21. De ældre børn der er på kostskole er der dog kun i ferierne og få weekender.

Angående hendes uddannelse og fortid så har hun, inden hun arbejdede på centeret, arbejdet på et biavlerprojekt i 7 år. Derudover har hun et 6 måneders engelskkursus, 1 års pædagogikkursus + et kommende 14 ugers IT -kursus. Generelt er hun en helt vild vidunderlig og venlig kone!

Planen for mit ophold hernede er, at jeg skal undervise på en lokal skole ca. 1,5 km fra hjemmet og underholde børnene på børnehjemmet i fritiden fra ca. 14-16 alt efter hvor lang tid vi kan holde det ud. Med hensyn til skolen håber jeg på, at jeg kommer til at undervise de mindre elever og planen er, at jeg skal undervise i engelsk og matematik. Derudover har de spurgt om jeg er interesseret i lidt ekstra timer med en HIV/AIDS klasse, som hvis kun indeholder en ca. 20 elever for at kunne give min viden videre omkring denne sygdom. Min plan for undervisningen skal jeg op jeg lave i morgen (tirsdag). Her skal vi snakke om længden af timerne, antallet af børn i hver klasse, hvilke aldersgrupper jeg skal arbejde med og længden af mine arbejdsdage.

Skolen generelt indeholder ca. 800 børn i alderen fra 4-15 samt ca. 35 lærer. Lærerne er desværre ikke så interesseret i at lære børnene en hel masse, da de egentligt kun er der for at få pengene, fortalte lederen os. Så der er hårdt brug for lærehjælp og der er faktisk omkring 40 elever i hver klasse. Så det er noget af en mundfuld at skulle undervise over for så mange elever og komme til at lære dem alle at kende på både udseende og navn. J Det skal nok blive en udfordring.

Det tyder på, at jeg får fri de næste to uger fra skole. De ældste elever skal nemlig til at tage deres eksamener her i denne uge fra onsdag til fredag og alle børnene på skolen har ferie i hele næste uge(38). Vi begynder derfor først i skole mandag i uge 39. Men det skal vi overhovedet ikke være bange/bekymrede for, siger vores mor. Hun skal nok både tage os med til Arusha, på markedet og endda også med de til hendes masai venner en weekend, så vi kan prøve at leve som rigtige masaier.

Hendes ældste søn kommer hjem i morgen (tirsdag) og vil tage os med rundt og vise området. Hendes datter er 18 år og kommer også hjem i en måned og er ved os, og hun skal også nok vise os rundt og tage os med ind i hendes hverdag. Den yngste søn, Jimmy på 14 år, bliver færdig på lørdag med det der svare til 7 klasse i Danmark. Vi skal derfor hen på hans skole og graduere ham på lørdagJ. Vi var i går (søndag) til barnedåb hos en af mamas venner. Det var også en vildt god oplevelse og en kæmpe fest med dans og kor og det hele. Vi har allerede fået invitationen til et bryllup den 24. september.

Så generelt er jeg ikke bange for at komme til at kede mig. Hele dette ophold ser ud til at blive en stor fest sammen med mamas familie, venner, bekendte og jeg kunne blive ved.

Generelt er der kun at sige, at jeg har fået den bedste placering af alle os volontører, som er blevet sendt ud på mit hold. Vores mor er helt fantastisk. Maria og jeg har helt sikkert været rigtig heldig både med hensyn til vores familie, men også men hensyn til arbejdet og fritiden her omkring. Det er nemlig en rigtig rar by at bo i og der har endnu ikke været en eneste dårlig oplevelse. Så det tyder godt.

/ Nicoline

Mount Kenya – Afrikas andet største bjerg

Dagen i dag stod i bjergenes tegn.
Jeg skulle i dag sammen med 11 andre fra min gruppe bestige Mount Kenya. Vi startede ud med at køre her fra platformen klokken 7:00. Køkkenet havde lavet en masse lækre madpakker til os, som vi tog til morgenmad. Vi blev samlet kørt ind til Nairobi, hvor vi havde muligheder for at købe ind til middagsmaden. Herefter blev vi delt op i to biler med 6 personer i hver og køreturen begyndte. Vi skulle køre op til ca. 3300 meters højde, hvilket tog ca. 1 ½ time. På vejen derop stoppede vi ved selve indgangen til Mount Kenya. Her havde vi mulighed for lige at strække benene lidt også kom der en hel vild oplevelse. Da jeg stod ud af den lille bus, som den første, stod der en Bavian blot 5 meter fra mig. Da jeg kiggede op var der bavianer over det hele. Det var så fedt et syn og en fed oplevelse. (Jeg har det bedste billede med en abe i baggrunden, hvor jeg smiler over hele hovedet ). Da vi kom op i de 3300 meters højde fik vi lige lidt tid til at få tisset af og til at nyde udsigten inden den 2 timers vandretur op af bjerget gik i gang

Puha, jeg synes det var hårdt til at starte med. Det gik meget stejlt op ad og man skulle gå rigtig langsomt for at vende sin sig til højden. Turen op af tog ca. 2 timer, hvor vi holdte ca. 4 pauser + en spisepause . Selvom det var hårdt gik turen opad altså rigtig fint . Udsigten var dog desværre ikke den bedste. Der var meget tåget og vi indhentede hurtigt skyerne, så vi gik rundt blandt dem. Trods udsigten ikke var den bedste var det en rigtig fed oplevelse at gå op ad dette høje bjerg og man var ikke et sekund i tvivl om, at man var højt oppe.

Da vi endelig kom op i 4000 meters højde var der som sagt rigtig overskyet, så vi kunne ikke se det vilde. Vi gik som sagt i en stor sky Jeg fik taget et billede med alle de andre der var med deroppe. Billedet blev taget ved to buske, som åbenbart markerede, at man var oppe i 4000 meters højde. Jeg havde forstillet mig, at der var et skilt eller noget lign., men det var ikke tilfældet
Turen ned gik lidt mere dramatisk for sig.

Da vi havde fået taget fællesbilledet begyndte der nemlig at regne sindssygt meget og det varede ikke længe inden der også begyndte at hagle. Det var helt slemt. Mange besluttede sig for at løbe, mens nogen af os andre valgte den mere sikre måde med at gå ned I mine helt egne tanker kom jeg til at gå foran nogle af de andre jeg fyldtes med. Da der kom et sted, hvor vejen blev delt, så jeg mig tilbage, hvor de andre var blot 10 meter bag mig. Jeg fyldte mit instinkt og valgte den vej jeg synes var den rigtige og fortsætte i et rask tempo ned af. Der var rigtig koldt og jeg var driv våd, så jeg havde kun en plan i tankerne. Og det var at komme ned af det bjerg så hurtigt som muligt. Pludselig opdagede jeg at de andre åbenbart måtte være langt bag mig. Jeg kunne nemlig ingen se. Jeg løb tilbage op af bjerget, mens jeg råbte forgæves på de andre og var helt forvirret. Jeg blev tilbage til det sted, hvor jeg mente jeg havde valgt den rigtig vej, men kunne heller ikke her se andre. Jeg råbte og råbte og råbte, men ingen svarede hverken på mine kald eller min høje fløjten. Jeg løb ned langs ”åen”, som vi havde fuldt hele vejen herop, mens jeg stadig råbte forgæves på de andre. Jeg løb og løb og løb og kunne endelig se noget længere fremme. Men jeg kunne ikke se om det var et menneske eller et dyr. Mens jeg løb alt hvad jeg kunne fløjtede jeg samtidig så højt jeg kunne. Endelig stoppede det der var længere fremme og vendte sig om. Det var vores guide! De andre var blot 50 meter længere fremme. Jeg halede ind på de andre og kom sikkert ned af bjerget. Jeg havde i dag fået endnu en lærestreg for livet og kom i tanke om de 5 timer jeg var væk i England for 3 år siden. Nogle uforglemmeligt timer i uvished og forvirring.
Af dette har jeg lært, at man aldrig går alene ned af et bjerg, da der ikke blot er en logisk vej ned af verdens 7 største bjerg eller Afrikas andet største bjerg!
Vi var tilbage på platformen igen klokken 17:00 og tog lige med det samme jeg kom hjem et langt varmt bad. Jeg havde gået hele vejen ned af bjerget og siddet i bilen på vej hjem og pisse frossen.
Det var derfor rart med et dejligt varmt bad.
Kærlig Hilsen Nicoline

Safari fra fredag d. 14 til søndag d. 16. August

Safari turen startede ud fredag morgen klokken 7.00, hvor vi kørte fra platformen tæt på Nanyuki og skulle helt ned til et safariområde omkring Nanok tæt på den Tanzaniske grænse. Dette var en tur på 8 en halv time, hvilket var en rigtig hård tur. Da vi kom frem til vores safari camp skulle vi indkvarteres i små tomandstelte, da der ikke var flere safari hytter ledige. Da vi var blevet indkvarteret skulle vi ud på vores første safari tur.  Mine og mine rejsekammeraters planer med denne tur var at få set ”the big 5”, hvilket stod for 5 af savannens specielle dyr: elefanter, næsehorn, leoparder, løver og bøfler.
Da vi kom ind i parken var det første vi lagde mærke til de fantastiske zebraer, som egentligt ikke er så fantastiske, når man har set omkring 400 af dem.  Der var utrolig mange zebraer i denne park og de gik for det meste i store flokke. Det næste flotte dyr vi så var nogle gnuer. Et virkelig grimt men fascinerende dyr.  Herudover så vi en mase gazeller, antiloper og elefanter. Det næste syn var nogle helt fantastiske løver. Uhh, hvor kan sådan nogle løver se farlige ud, men samtidig har man lyst til at ligge sig og holde om dem. De ser så dejlig bløde ud og ligner sådan en rigtig dejlig kælebamse. Herefter gik det vildt for sig. Der var to løver der jagtede en flok zebraer. Vi fulgte med lige fra starten, hvor løverne var lige ved siden af vores bil og indtil den prøvede at angribe. De havde desværre ikke gevinst, men det var utrolig tæt på. Et vildt fedt syn at se på tæt hånd og noget af tiden i gennem en kikkert for bedre at kunne se.  Helt tilfældig fandt vi kort tid efter en flok løver på 2 hanner, 3 hunner og 2 løveunger der havde fået fanget sig en zebra og var i gang med at spise denne zebra fuldstændig. Det var et vildt syn og en fed oplevelse at stå 7 meter fra dem og se dem gå fuldstændig amok på denne zebra for at få sig noget mad. Da der ikke skete noget kørte vi lidt videre for at lede efter flere dyr, og helt tilfældigt var der en anden safari chauffør der havde fundet en leopard oppe i et træ.  Nøj, hvor var den flot og fascinerende! Efter alle disse ting vi havde set på 3 timer den første dag, skulle vi hjem til vores camp for at spise. Mums det var rart at få noget andet mad end bønner og ris. Vi fik suppe til forret, kartoffelmos, kylling og salat til hovedret og frugt til dessert. Det var en helt oplevelse i sig selv og få sådan noget mad efter 14 dage med meget ensartet mad.  Efter en rigtig hård dag med en lang køretur, en masse oplevelser og utrolig mange billeder af dyr i hovedet gik jeg godt mæt i seng. 
Lørdag morgen startede vi ud med god morgenmad klokken 7:30 og var klar til safari klokken 8.00. Planene for i dag var, at vi skulle ned til den flod, som ligger mellem Tanzania og Kenya. Det er denne flod der tit bliver filmet ved, når man ser programmer om dyr på savannen, som f.eks. ”Vores planet”. Her optager de faktisk lige nøjagtig ved den flod vi var nede ved og filmer også dyre livet i den park/det område vi var inde i. Det var helt ubeskriveligt fedt at stå ved den flod. Der var flodheste, krokodiller og en masse andre dyr omkring den.  Det giver et helt sus i maven, når jeg skal gengive det . Jeg prøver at gengive det så godt som muligt, selvom jeg ved at det kun kan beskrives 1/10 af hvor fedt det var. Jeg vil våge og påstå, at det var federe end da jeg var i Venezuela, hvilket var en vild stor oplevelse. Dagen i dag gik meget ud paa korsel, men trods det saa vi utrolig meget. Vi saa igen i dag nogle lover der var sultne efter mad og vi saa ogsaa en leopard igen og derudover en masse zebraer, elefanter, gnuer og jeg kunne forsatte. 
Planen for søndag var, at vi skulle stå op klokken 6 og køre kvarter over 6 for at få mulighed for at se dyrene fra morgenstunden af. Pga. vi ikke havde fået set et næsehorn var dette vores mål for i dag. Men inden vi var begyndt at lede efter næsehornene opdagede vores chauffør, at der var nogle løver der havde gang i noget et stykke væk. Vi kørte derfor ned til dem og tjekkede, hvad de havde gang i. Vi kom ind lige midt i en løvejagt. Der var to løver omkring vores bil det meste af tiden, hvor de blot stod og ventede. Pludselig kom der tre løver frem et stykke væk, og vores chauffør fandt derfor ud af, at der var ved at opstå en løvekamp, som gik ud på at vise vis territorium det var vis. De to løver begyndte at løbe og de tre andre fulgte lige så langsomt efter de to forreste. Vi fulgte dem hele vejen indtil vi fandt ud af, at der ikke kom nogen kamp. De tre løver havde nemlig jaget de to andre løver ud fra deres område og var godt trætte efter en lang løbetur, så de valgte derfor at ligge sig og stoppe den fight havde været optrapning til. Dette havde taget godt 2 timer og fordi vi skulle være hjemme i vores camp klokken 9 for at spise morgenmad skulle vi til at ud af parken. Vores safari tur stoppede altså med en meget spændende optrapning til en løvejagt, som ikke rigtig blev til noget alligevel, men jeg kan nu sige, at jeg har været mindre end 2 meter fra en rigtig han løve. 
Omkring klokken 10.00 korte vi hjem vak fra vores camp og resten af dagen stod nu paa en lang kore tur. Da jeg kom hjem paa platformen klokken lidt over 7 var jeg godt trat og klar til at komme i seng. 
Kærlig Hilsen Nicoline